Dagen er en stafet, hvor man optager lyden af de første 10 sekunder af hver time en tilfældig dag i sit liv. Optagelserne sættes sammen til en montage, der beskriver dagen i lyd.
Dagen er et eksperiment, men er det kunst, dokumentation eller selviscenesættelse? Eller en kombination af de tre? Eller noget helt andet?
I hvert fald er det sjovt at opleve hvordan det, at man skal dokumentere sin dag på den her måde kan skærpe ens opmærksomhed på ganske almindelige dagligdags handlinger - for ikke at tale om det lydunivers, man befinder sig i. Vil man fx lave mere interessante ting, fordi man ved at det man foretager sig bliver dokumenteret?